Fuglsang 15 er vores første hus. Og hus er næsten så meget sagt. Det er et dødsbo, hvor vi i høj grad starter forfra. Derfor: Projekt Fuglsang.

Det hele startede med, at vi godt kunne tænke os at have en hund. Det var ikke en mulighed i vores lejede lejlighed, og derfor gik boligjagten igang. Inden vi endte med Fuglsang 15 havde vi kig på et andet hus og en lejlighed (som vi fik afvist vores bud på), men da Fuglsang blev tilgængelig gik det hurtigt.

Line, der havde rollen som boligsøger, fandt Fuglsang 15 en søndag i juni. Både Line, mine svigerforældre og jeg kunne se mulighederne, og mine svigerforældre tog ud for at kigge på omgivelserne om aftenen. Det var de langt fra de eneste, der gjorde. Det vrimlede med mennesker – en søndag aften kl. 20 – som ville se huset an. Jeg ringede til ejendomsmægleren om mandagen og aftalte en fremvisning om fredagen. Han oplyste om, at der allerede var kommet bud på huset. Line var på arbejdsrejse fra mandag til torsdag og kunne derfor ikke før. Jeg ringede til min svigerfar og spurgte, om han havde tid til at komme med ud at kigge (Lars er anlægsgartner og velbevandret udi husrenovering), men han mente altså ikke, at vi kunne vente så længe. Det blev derfor til en fremvisning dagen efter.

Jeg fik snakket med Line, og vi besluttede, at jeg havde fripas til at handle, hvis det så “godt” ud og føltes rigtigt, når nu hun ikke kunne være der.

Lars og jeg kom derud om tirsdagen lidt før aftalt med ejendomsmægleren, så vi kunne gå en tur i området. Jeg var lidt skeptisk, da jeg helst ville bo i Odense C eller M, men nu var endt i Odense N. Skepsissen falmede imidlertid hurtigt. Både skov og havn var et stenkast væk fra huset og kunne danne gode rammer for gåture (med hunden) og aktiv livsstil. 

Da vi trådte ind i huset forsvandt herligheden dog med det samme. Vi blev nærmest slået omkuld af cigaretlugt. Du må nøjes med billederne fra salgsopstillingen og blot tænke dig til den grumme lugt:

Ejendomsmæglerens rundvisning sluttede nede i haven. Med tanke på, at der allerede var kommet bud, og den store interesse, så bød jeg på huset med det samme. (Der var både fremvisninger før og efter vores også.) Jeg bød prisen – 1.695.000 kr. – og ejendomsmægleren virkede meget begejstret. Han mente, at vi nok skulle få en hurtig handel, men vi kunne ikke gå videre med det samme, da de næste til fremvisning allerede gik rundt oppe i stuen – vi ville dog få mere at vide senere på dagen.

Dagen gik, og vi fik ikke noget at vide. Men så ringer ejendomsmægleren kl. 21 og siger, at der er kommet et andet bud på huset, og at vi har til kl. 16.00 næste dag (onsdag) til at komme med vores sidste bud samt en tilkendegivelse fra banken om, at de vil lege med. Lang historie kort: De andre bydere ender med at falde fra, og vi får huset til vores oprindelige bud med overtagelse en måned senere. Men det var intenst og lidt stressende at stå midt i, indrømmer jeg gerne.

Med andre ord: Vi har købt vores første hus nogensinde, uden Line har set det.
Ejendomsmægleren var dog flink nok til at give os begge endnu en rundvisning om fredagen, da Line igen var hjemme. Og hun fortrød ikke, at jeg havde fået lov til at købe hus på vores begge vegne. Og det blev fejret med en middag på Cafe Gertruds med både forret, hovedret og madeleinekager til dessert:

Der kommer et dedikeret indlæg om processen og økonomien i hushandlen. Følg med på vores Instagram eller Facebook, så ser du, når det kommer online, hvis du vil vide mere om den del af det.

Men her starter Projekt Fuglsang så. Med 200.000 kr. til at renovere for og 3 måneder til indflytning fra overtagelsesdato, så skal vi både være kreative og effektive. Målet er ikke at være færdig til indflytningsdatoen, men “blot” have de vigtigste ting på plads til at bo der og fortsætte renoveringen derfra. Det betyder, at vores første delmål inden d. 16. oktober 2020 er at have:

1. Et sted at sove
2. Et sted at gå på toilet
3. Plads til opbevaring af inventar

Det forkromede mål er der ingen decideret deadline for. Vi vil selv drive renoveringen, og det tager tid, når der er to fuldtidsjobs, der skal passes også. Indretningsmæssigt er målet at bringe huset op til en moderne, attraktiv og skandinavisk standard. Det skal være lyst og imødekommende. God kvalitet. Funktionelt. Og passe til en aktiv families behov.

Første skridt: Ny plantegning til stueetagen. Nedenstående tegning var vores første umiddelbare skitse og nedenunder det den oprindelige plantegning for stueetagen (højre del af billedet):

Det gamle køkken fjernes og bliver til værelse. Derudover væltes værelset til højre for hovedindgangen (det der bare hedder “Værelse”) og bliver i stedet til et stort køkkenalrum, hvor blot en væg adskiller køkken- og stueafdelingen. Det kræver både nedrivning, flytning og opbygning af vægge for at få den nye plantegning til at lykkedes. Og jeg kan afsløre, at vi ind til videre er lykkedes med denne skitse. Den eneste ændring ift. realiteten blev, at kontoret blev lidt mindre, da væggen her blev rykket lidt ind (den gamle væg var noget værre rod).

Vores delmål for første etape – “klar til indflytning” – er næsten i mål, og du skal helt sikkert følge med på de sociale medier for at se, hvordan det første færdige værelse ser ud, når vi flytter ind. Det fungerer i store træk som en 1-værelses lejlighed, hvor vi kan have alle vores ting og sove og spise – og ikke mindst have et par minutter dagligt, hvor vi kan koble af fra husrenovering.

Følg med på Instagram og/eller Facebook – og stay tuned for det kommende indlæg, som dykker lidt ned i hushandlens og renoveringens økonomi.

Næste etape i Projekt Fuglsang er en lang og sej én af slagsen. Nu skal vi drive udviklingen imens vi bor der, og vi skal færdiggøre hele stueetagen, gøre kælderentreen indbydende (med gulvvarme og derfor nyt gulv) og forhåbentlig inden alt for længe finde os en hund, der kan holde os med selskab, imens vi gør det.