Guide til førstegangskøberen: Økonomien i en hushandel samt forberedelse og budget til renovering 

At være førstegangskøber er ensbetydende med tusindvis af spørgsmål. Det er svært at købe hus første gang – især hvis man vil føle, at man er i førersædet. Personligt foretrækker jeg at have en ide om, at jeg kan overskue processen, så jeg kan være på forkant med beslutninger og valg. Men når man gør noget for første gang og derfor ikke har erfaring med det, så er det næsten umuligt. Og når man samtidig har at gøre med et emne som boligkøb, der er så mange holdninger til og interesser i, så kan det også være svært at vide, hvilke råd der er til at “stole” på – eller har ens egne interesser i fokus. Hvilke interesser har din bank, din advokat, din ejendomsmægler, din familie og dine håndværkervenner eller din samlever for den sags skyld? Og hvad ligger til grund for deres råd?

Det er svært at gennemskue – især fordi det også kan være en ret følelsesladet proces. Prøv blot at Google ”Førstegangskøber”, så kan du hurtigt konkludere ud fra resultaterne – både annoncerne og de organiske – at det er et emne, som der er mange interesser (læs: penge) i. 

Det her indlæg er til dig, der gerne vil prøve at være på forkant, når du skal købe dit eget hus for første gang. Og det er ret uvildigt: Jeg har ingen interesser i, at du skal gøre noget som helst, men jeg håber, at vores erfaringer fra vores Fuglsang-projekt kan gøre dit huskøb nemmere. Målet med indlægget er at afklare dig omkring dit førstegangskøb – eller måske finder du ud af, at livet som husejer slet ikke er for dig. Uanset udfaldet, så håber jeg, at du kan lære noget af vores førstegangskøb, og hvis du har nogle spørgsmål til vores proces, som ikke bliver afklaret herunder, så gør brug af kommentarsporet! 

Hvordan starter man huskøbsprocessen? 

De fleste førstegangskøbere vil nok være tilbøjelige til at starte med at finde ud af, hvad de kan ”få lov til” at købe for – og så begynde at lede. Men jeg vil anbefale at starte et stadie tidligere: Start med at kigge indad. Find ud af, hvad det er for konkrete behov, som du har, der ikke er dækket i din nuværende boligsituation. Er det pladsmangel? Til børn, dyr eller hobbyaktiviteter? Er det geografien? Vil du bo tættere på arbejde, skole, familie, venner eller tæt på byen eller væk fra byen, så du kan spare tid og transport til dér, hvor du helst vil/skal være? Er der for meget støj? Er det økonomi?

Kend dine behov. Skriv dem gerne ned – og prioriter dem gerne. Du kan evt. også prøve at sætte en værdi på, hvor meget det enkelte behov er ”værd” for dig. 

For god ordens skyld bør du også overveje, hvilken ejerskabsform der passer dig bedst. Skal du leje eller eje din bolig? Klik på linket for at læse et selvstændigt indlæg om dette emne, da det er mere dybdegående, end vi kan nå ind på her. Jeg vil dog gerne slå et slag for, at man kan leve et godt, lykkeligt, fornuftigt og rigt liv ved at bo til leje hele tilværelsen – så undgår man også alle bekymringerne som førstegangskøber.

Resten af indholdet tager udgangspunkt i, at du vil købe din egen bolig for første gang.

Så meget kan du købe for som førstegangskøber

Og hvad kan du så købe hus for?

1) De penge, som du har sparet op

plus det

2) som du kan få lov til at låne i banken

minus

3) gæld

1. Skab dig et overblik over din opsparing og find frem til, hvor mange penge du har, som du konkret kan bruge på et hus.
   1. ”Konkret” betyder, at du skal fokusere på din likvide midler, som er opsparing, som du nemt kan bruge – fx kontanter (også dem der står i banken, ikke kun dem under hovedpuden) og aktier. Dit Royal Copenhagen-stel tæller altså ikke med her, men hvis du fx flytter geografisk, så du ikke længere behøver at have en bil, så tæl gerne en pessimistisk salgsværdi med i din opsparing.
2. Tommelfingerreglen siger, at du kan have boliglån for, hvad der svarer til din/jeres årlige indtægt før skat gange 3-4.
   1. For nemheds skyld kan du ”bare” gange med 3.5. Det gør de fleste online låneberegnere også. Og hvis du er god til at tale for din sag, så kan du også godt ramme over 4 i praksis, men basér hellere din egen udregning på realistiske tal.
   2. Eksempel: Line og jeg tjener tilsammen 49.000 kr. om måneden før skat. Det svarer til 588.000 kr. før skat om året.
   3. 588.000 x 3.5 = 2.058.000 kr. (2 millioner og en sjat).
3. Hvis du har gæld, så træk den fra. Uanset, om det er gæld til bil, SU-lån eller familie. Der er ikke nogen multiplikationsfaktor her. Træk blot dit gældsbeløb fra det tal, som du var kommet frem til – 1:1.
   1. Eksempel: Hvis vi havde et billån på 50.000 kr., så ville vi have 2.008.000 kr. (+ opsparing) tilbage at købe for.

Afsøg boligmarkedet og øv dig i at være førstegangskøber

Du kender dine behov, og du har en god ide om din købekraft. Herfra vil jeg anbefale dig at øve dig i at købe hus. Og lad være med at forhaste dig! Når først du rykker, så kan det være svært at følge med, så brug tiden op til førstegangskøbet tålmodigt og sug viden til dig. 

Vi startede på Boligsiden.dk (og deres App), hvor vi blot søgte inden for det område, hvor vi ville bo og filtrerede boliger, inden for et ”realistisk” budget. Vi fandt en villalejlighed, der havde potentiale for os, men som var en sjat over, hvad vi nok kunne købe for. Og det kan måske godt være en fordel, når du selv skal øve dig. Hvis du allerede fra start er indstillet på, at din ”øvebolig” er over budget, så kan du nemmere skubbe følelserne lidt til side, og du finder samtidig frem til, hvor meget din bank vil være med til. 

Villalejligheden stod til 2.500.000 kr. Men ikke desto mindre ringede vi til ejendomsmægleren og fik en fremvisning. Lejligheden var fed, men der skulle gøres en del ting, førend den ville matche vores ønsker. Vi kunne dog sagtens se os selv bo dér allerede efter første fremvisning. Derfor ringede jeg til vores bankdame og sagde, at vi havde kigget på en bolig, som vi ville høre, om vi kunne komme til at købe. Her afholdte vi et bankmøde, hvor vi skulle fremsende lidt forskellige dokumenter forinden: budget (både fællesbudget og personlige budgetter), skatteopgørelser, lønsedler, pension og salgsopstilling (og årsregnskaber fra min virksomhed). Til mødet gennemgik vi de forskellige dokumenter, som vores bankdame havde brugt til at lave en opstilling, som fortalte os, at vi kunne købe lejligheden, hvis den højest kostede 2.400.000 kr. 

Det ledte os til at bestille en fremvisning mere – denne gang med Lines forældre til at kigge med. Denne gang kom vi meget mere i detaljen med lejligheden, og vi fik fortalt om de ønsker, vi havde, så Lone og Lars kunne hjælpe os med at sætte nogle beløb på, hvad det ville koste at lave. Og jeg vil gerne understrege, at det er en mega vigtig øvelse. Jeg opdagede så mange flere ting ved lejligheden på anden fremvisning, og jeg lærte af min svigerfamilie, hvad de kiggede efter. 

Vi kom frem til, at vi skulle kaste 200.000 kr. efter renoveringen i runde tal. Og vi synes i det hele taget også, at den var lidt højt prissat. Derfor bød vi 2.200.000 kr. Og da det blev blankt afvist, og der samtidig var lidt andre omstændigheder, der trak ned (bl.a. at vi skulle dele ejendommen med en anden, som vi ikke kunne få lov til at hilse på), så kom vi ikke med et nyt bud. Men erfaringen fra fremvisningerne, budgivningen og bankens syn på vores lånepotentiale satte os i en meget bedre position som førstegangskøbere. En position, der var udslagsgivne for, at det var os, der endte med at købe Fuglsang 15 i stedet for de andre bydere (læs eventuelt historien her). 

Og selve afsøgningen af boligmarkedet lærer du også meget af. Du lærer om niveauerne på kvadratmeterpriserne i dine foretrukne områder. Du lærer, hvor hurtigt visse typer boliger bliver solgt. Og du lærer ikke mindst, at der ALTID kommer en bolig mere, selvom det kan være nemt at forelske sig. 

Køb af hus for første gang 

Led alt I kan. Tag alle de fremvisninger, du/I har brug for. Stil alle de spørgsmål, du har på hjertet. Og bevar det kølige overblik. Den bolig, der matcher jeres behov og økonomi, skal nok komme – men husk også på, at det er et spil, hvor kompromisser indgår; de færreste førstegangskøbere har råd til at få alle deres ønsker opfyldt.  

Hvis boligen er fundet, så skal der bydes. Bud kan du afgive mundtligt og skriftligt, og du er også velkommen til at inkludere overtagelsesdato som en del af buddet (hvis det fx er en fordel for dig først at overtage senere, så du ikke skal betale dobbelt husleje.)

Ift. budstrategi, så er jeg lidt på herrens mark, hvis jeg skal give et brugbart generelt råd. Der er simpelthen for mange variabler. Mit bedste bud på et generelt råd: Hvis du ikke har nogle præferencer for overtagelse, så kan du lade sælger komme med sit udspil her først, så kan du bruge det til din fordel (“med den overtagelse, skal jeg have et afslag på x kr.”)

Hvis du – ligesom os med Fuglsang – kommer i en situation, hvor der er en anden køber, som giver “samme” bud som dig, så får begge(/alle) parter en chance for at give et sidste og endeligt bud. Her fik jeg følgende råd: Byd så højt, at du ikke længere vil ærgre dig, hvis du ikke får huset (Credit: Sebastian Rasmussen fra BoligOne i Odense). Og det er altså ret normalt, at dette sker: I 2020 var det ca. hver 8.-10. bolig, der blev solgt til en højere pris, end den var sat til salg for (https://www.berlingske.dk/business/rekordmange-boliger-saelges-over-udbudsprisen). 

Når du har budt og fået accepteret buddet på det hus, som du ønsker, så starter en længere proces. Og i forbindelse med buddet, så er det også vigtigt, at I som en del af det endelige bud, får afklaret overtagelsesdato (og eventuel rådighedsdato).

Først og fremmest skal du have bekræftet af banken, at de vil lege sammen med dig som førstegangskøber. Det udmønter sig i en såkaldt bankgaranti. Derudover skal du, hvis du vælger det, have din advokat til at godkende handlen. Jeg ringede til vores advokat umiddelbart efter, vi havde budt – inden buddet var godkendt. Vi brugte Bertha Lund. Og jeg har simpelthen været så glad for advokathjælpen i vores førstegangskøb. I vores tilfælde havde vi en aftale med et fast salær, der dækkede hele købsprocessen, indtil der var styr på alle papirer.

Advokaten går alle handlens dokumenter igennem (og der er en del), og advokaten rådgiver dig i dit køb. Desuden så er dit bud som regel også dækket af et advokatforbehold. Det betyder, at din advokat kan (i samarbejde med dig) vælge at annullere handlen, uden du skal betale noget “strafgebyr”. I forbindelse med handlen er der en hel uovervindelig række papirer, der skal skrives under, og frister der skal overholdes. Både din bank og advokat hjælper dig med dette – især hvis du gør det klart, at du er førstegangskøber. Og hvis du har spørgsmål, så bør du som udgangspunkt altid kunne rådføre dig med din advokat. 

En af de steder, hvor vores advokat i særdeleshed var med til at gøre sit salær endnu mere værdifuldt, var, da hun hjalp os med at gøre det klart, at vi nok med fordel kunne droppe at tegne ejerskifteforsikring. Vi sparede en del penge på at undlade ejerskifteforsikringen, og begrundelsen var klar: Hvis der måtte være nogle uforudsete problemer, så ville vi med al sandsynlighed ikke kunne få noget hjælp fra forsikringen – dette blev ydermere forstærket af, at der end ikke var nogle forsikringsselskaber, der ønskede at give os et tilbud på det. Grunden til det var, at vores hus var et dødsbo af et håndværkertilbud, som var fyldt med fejl. 

Foruden de kilometervis af papirer, der skal underskrives, så er huskøbsprocessen relativ simpel. Din rolle som førstegangskøber: Følg med så godt du kan. Sæt dig ind i de dokumenter, der følger med og spørg din rådgiver/advokat, hvis du er i tvivl, eller noget ser mærkeligt ud. Det er en del af den ydelse, som du betaler for, så spørg løs. 

Låntyper som førstegangskøber

En af de større processer – udover valg af selve boligen – i forbindelse med dit huskøb for første gang er at sætte dig ind i de forskellige låntyper. Oftest vil man som førstegangskøber have et finansieringssetup, der ser således ud:

5% af købsprisen skal du selv bidrage med (bemærk, at det godt kan være mere end husets udbetaling), 15% banklån og 80% realkreditlån. 

Udbetalingen (eller de 5%), skal du selv stille med, og de skal betales relativt tidligt i processen. 

Ved banklånet skal du forholde dig til løbetiden og renten.

Vi fik en rente på 4.5% med en løbetid på 20 år. Bemærk, at det også kan være en fordel (som vi dog ikke fik benyttet os af) at lade realkreditlånet være afdragsfrit for hurtigere at betale af på banklånet. Når man har en afdragsfri periode i sit realkreditlån, så betyder det, at man har et tidsrum, hvor man kun betaler renter og bidrag til sit realkreditlån uden faktisk at betale af på lånet.

Det giver den effekt, at du har en periode, hvor du betaler færre penge til realkreditinstituttet, end du ellers ville gøre. Og her kommer tricket så: Den “besparelse” du har her, bruger du til at afdrage hurtigere på dit banklån, end du ellers ville. Det sparer dig i mange tilfælde penge, da banklånets rente oftest er langt højere end realkreditlånets. Hvis du ikke bruger difference på at betale af på din gæld, men blot forbruger de ekstra penge, så gør du sandsynligvis dig selv en bjørnetjeneste.

Ved realkreditlånet har du som udgangspunkt to muligheder: 1) Fastforrentet lån eller 2) Flexlån

Fastforrentet obligationslån er den sikre traver som førstegangskøber 

Det fastforrentede obligationslån er et lån, hvor renten er fast. Det er et ganske “simpelt” lån, hvor du betaler et fastsat beløb hver måned (typisk i 30 år) ind til lånet er betalt af. Det, der kan gøre lånet komplekst, er, at du ved denne lånetype har mulighed for at konvertere dit lån. Hvis du fx har hørt om bekendte, der har lagt lån om og tjent 50.000 kr. (eller en anden vilkårlig sum) på det, så vil det ofte være en “konvertering”, der refereres til.  

Bliv klogere på emnet og det fastforrentede lån i det hele taget her.

Fordelen ved det fastforrentede lån er, at du kender en væsentlig del af din boligøkonomi de næste 30 år. Du har et fast beløb, som du skal betale hver måned (konkret betales det i midlertidig blot hver tredje måned i de fleste tilfælde). Den anden fordel er, at du kan konvertere det, hvis der er en gunstig mulighed (hvis renten falder eller stiger fx).

Ulempen er, at Flexlånet oftest vil vise sig at være billigst. Som førstegangskøber bliver du nok tilråddet det fastforrentede lån med mindre, at du allerede har en meget veletableret karriere og lønindkomst.

Flexlånet er til førstegangskøberen, der har råd til at spare penge

Flexlånet er et lån, hvor din rente bliver fastsat i specifikke intervaller. I et F5-lån bliver renten på dit lån lagt fast i de næste 5 år, hvorefter renten bliver tilpasset og derefter fastlagt for de næste 5 år igen, osv. 

Den store fordel ved flexlånet er, at de samlede renteudgifter oftest forventes at være billigere end et fastforrentet lån. 

Ulempen er, at der er en større risiko og usikkerhed forbundet med lånet i og med, at renten også kan blive højere. Desuden har du ikke helt samme muligheder for konvertering som ved et fastforrentet lån. Grunden til det er, at du altid kan indfri dit fastforrentede lån til kurs 100, hvorimod en indfrielseskurs på et flexlån bestemmes af den kurs, som obligationerne dit lån bygger på, har. 

Hvis du har rum i din økonomi til at kunne betale en månedlig merudgift end lånet beregnes til, så kan det vise sig, at du kan spare mange penge ved at vælge flexlån fremfor fastforrentet. 

Bliv klogere på flexlånet her. 

Ved begge låntyper er det muligt at opnå afdragsfrihed.

Få dit lån overvåget

Ved min beskrivelse af begge låntyper linkes der til Realkreditkonsulenterne for mere information. Vi er ikke affilieret med dem, men jeg benytter mig af deres gratis låneovervågning, som jeg også synes, du skal prøve, når du kommer så langt i processen.

Det er en gratis service, hvor de overvåger, om du har det billigste lån, og så får du en opdatering på dine lånesituation 1-2 gange om måneden. Denne information kan du “presse” din nuværende lånesituation med, og det gør også, at du bliver taget mere alvorlig som førstegangskøber.

Vi fik følgende finansiering til vores førstegangskøb

I vores lånesituation gik det lidt vel hurtigt, men vi endte med følgende setup: 

• Fastforrentet obligationslån på 1.370.000 kr. til 1% indgået til kurs 98,95 
• Banklån på 450.000 kr. til 4,5% (både til finansiering af hus samt renovering) 
• Egen opsparing på 175.000 kr. 

Budget som førstegangskøber

Der er rigtig meget økonomi i et boligkøb – især som førstegangskøber. Hvis økonomi ikke interesserer dig, så er det bare ærgerligt. Du SKAL sætte dig ind i økonomien ifm. dit førstegangskøb. Det er ikke bare noget, du overlader til din bankrådgiver. I hvert fald ikke, hvis du selv vil have ansvar for, om du bliver ruineret eller ej. Det er med stor sandsynlighed den største økonomiske beslutning hidtil i dit liv, så det er vigtigt, at du forstår konsekvenserne – det vil få betydning for din senere tilværelse. 

For overblikkets skyld har jeg inddelt budgettet i førstegangskøbet i 3 punkter:

1. Dagligdagsbudget
   1. Det er dine faste udgifter, som dækker, hvad du skal betale for at blive boende med mad på bordet, strøm i kontakterne og varmt vand i hanerne. 
2. Købsbudget 
   1. I en stor handel er der mange, der gerne vil have en bid af kagen. Det dækker dette budget over.
3. Renoverings- og indretningsbudget
   1. Det er de penge, som du skal bruge til at renovere og indrette huset for.

OBS: Alle tallene i disse budgetter er baseret på mine og Lines faktiske tal (nogle tal er estimeret og markeret med “*”). Det betyder, at du selv skal benytte dig af dine egne tal. 

Dagligdagsbudgettet som boligejer for første gang 

Samlede udgifter til vores fælles dagligdagsbudget: 15.927 kr. pr. måned. 

I runde tal skal vi bidrage med 8.000 kr. om måneden til fælleskassen.  

En kort uddybning af de enkelte poster, hvis du er i tvivl om, hvad de dækker over: 

• Realkreditlån dækker renter, bidrag og afdrag på det “store” huslån
• Banklån dækker renter og afdrag på det “lille men dyre” huslån
• Varme er vores udgift til fjernvarme – dvs. radiatorer og varmt vand
• El er den strøm, som vi bruger
• Internet er en 100/75 Mbit/s kobberforbindelse (fra vores lokale signaludbyder – vi har ikke mulighed for fibernet)
• Ejerudgifter dækker ejendomsværdiskat, rottebekæmpelse og “den slags”
• Husforsikringen er ikke valgfri og dækker skader på huset og brand
• Indboforsikring dækker tyveri
• Bilforsikring er både ansvar og kasko – når bilen har en lav nok værdi, så sløjfer vi kaskodelen
• Krydslivsforsikring er en forsikring, der giver en udbetaling til den anden part, hvis den ene dør (dette var nødvendigt at tegne, så banken kunne tage pant i den ifm. banklånet – vi valgte de laveste satser)
• Bankgebyrer dækker fx udgifter til kort
• Mad er vores månedlige madbudget
• Hund dækker over hundemad og andre faste hundeudgifter (fx forsikring)
• Benzin er vores månedlige fællestankning – resten er (Lines) individuelle forbrug
• Licens er medielicens 

En ting som falder mig i øjnene er, at vi bruger over 1.200 kr. om måneden på forsikringer. Dem, der kender mig, vil vide, at jeg ikke er stor tilhænger af forsikringer. To tips:

1) Skær ned på overflødige forsikringer (fx vil jeg skille med af med krydslivsforsikringen, så snart vi ikke længere har banklånet).

2) Betal så lidt som muligt for den dækning, du har brug for.
2a) Brug prissammenligningstjenester: Der er penge at spare på din nødvendige forsikringer, hvis du sammenholder forskellige selskaber. Brug fx FindForsikring.dk til at få nye tilbud. 

Og derudover har vi også vores individuelle budgetter. Mit er enormt trivielt, og det ser nogenlunde således ud: 

Mine personlige udgifter løber op i 2.990 kr. om måneden. Det giver mig dermed et resultat, hvor jeg ved, at jeg hver måned skal bruge knap 11.000 kr. for at dække mine faste udgifter – både individuelle og fælles. Alt, jeg får udbetalt i løn derudover (hvilket ikke er meget), er “lommepenge”. Bemærk, at telefoni og andre personalegoder i den dur, får jeg betalt af arbejdsgiver.

Det gode ved at købe et håndværkerprojekt som førstegangskøber er, at man ikke længere behøver bruge penge på fornøjelser og underholdning. Al tid går med at bygge hus. 

Købsbudget i vores førstegangskøb

Der er som sagt mange, der skal have et stykke af kagen, når en bolighandel finder sted. For sælgers vedkommende drejer det sig bl.a. om salær til ejendomsmægler (fx 75.000 kr.) samt udgifter til bank og forsikring. Men, hvad der nok er mere relevant for dig på nuværende tidspunkt, er udgifterne forbundet med selve købet. Det er værd at sætte sig lidt ind i disse, da flere af posterne er noget, der kan forhandles om, så hvis du har gjort dit forarbejde, kan du i højere grad spare nogle penge. Og så virker du i højere grad også som en førstegangskøber, der har gjort sit hjemmearbejde grundigt.

Jeg noterede mig følgende budget i vores første bolighandel: 

Kort forklaret: Vi havde 175.000 kr. og lånte derefter 1.820.000 kr. (realkredit- og banklån). Da alle udgifter ifm. bolighandlen var betalt, havde vi ca. 210.000 kr. tilbage at renovere for. Det er dyrt at købe hus – uanset om du er førstegangskøber eller ej. Forhandl alt du kan ved udgifter til stiftelse af banklån og realkreditlån – det skader næppe at spørge. Selvom 10.000 kr. kan virke omsonst, når det drejer sig om så store tal, så vil du med garanti blive glad for dem i sidste ende.

Oprids: Vi havde 1.995.000 kr. mellem hænderne. Købte Fuglsang 15 for 1.695.00 kr. Og endte med 210.000 kr. at renovere huset for. Vi har altså brugt ca. 90.000 kr. på, at handlens andre parter kunne få en del af kagen. Parter, som i høj grad også tjener penge på os hver måned på renteindtægter. Der er dyrt at være en fattig førstegangskøber! Men nok om det. Vi har 210.000 kr. tilbage at lege med, og det gør vi sådan her: 

Renoverings- og indretningsbudget 

Det er helt naturligt, at man gerne vil have lavet nogle ting om, hvis man køber et ikke-nybygget hus. Hvad enten det er for at sætte sit eget præg, eller fordi der er uopfyldte behov. 

Vores tilfælde er nok lidt mere anderledes, end de fleste førstegangskøbere ville ende ud i, da vores hus var et decideret “håndværkertilbud”. Men brug vores budgetprioritering, hvis du kan. Og pas på med at gøre ligesom os, hvor vi ender med ikke at have et budget til at indrette huset for, når vi engang har bygget det færdigt. 

De tal, som jeg præsenterer her, skal du tage med et gran salt. Vi laver som udgangspunkt alt arbejdet selv – dvs. vi har ikke udgifter til timeløn – og vi køber materialer ind til bedre priser, end du kan komme til i dit lokale byggemarked. Men selvom du måske ikke kan bruge tallene 1:1 i dit eget renoveringsbudget, så er det alligevel vigtigt, at du sætter penge af til de forskellige renoveringsprojekter – ellers løber det hurtigt løbsk. Line ønskede sig fx en bordplade til 30.000 kr., som vores budget hurtigt fik overbevist os om, slet ikke var fedt alligevel.

Og listen fortsætter. Som du kan se, så går det ret nemt med at få pengene brugt. Allerede ovenstående poster overskrider budgettet – og her er vi lige knap helt i mål endnu. 😉 Bemærk også, at stort set alle tallene er estimater, og hvis der er en ting, som vi har lært, så er det, at det altid bliver dyrere, end man regner med. 

Vi er ikke så bekymrede for at overskride budgettet. Vi bygger så længe, der er penge til det, og når vi løber tør, så må vi bare spare nogle flere penge sammen. Vi lever fint på en sten, ind til vi når vores mål.

Men når det er sagt, så kommer man altså også rigtig langt for 200.000 kr. Især, hvis man vil gøre lidt arbejde selv, og hvis man er i stand til at indgå nogle kompromisser i ny og næ. 

Og husk så også at sætte lidt penge af til den nye sofa, seng eller spisebordsstol, du drømmer om til dit hjem. 

Selvom jeg godt kan lidt at hygge mig med Excel-ark, så må jeg blankt indrømme, at det er nærmest umuligt at lave et holdbart renoveringsbudget som førstegangskøber. Det er svært at vide, hvad de forskellige ting koster, og det er endnu sværere at gennemskue, hvilke konsekvenser ens valg har for de efterfølgende beslutninger.

Førstegangskøber: Spørgsmål og kommentarer fra Instagram 

På vores Instagram spurgte jeg – ifm. opstarten af dette indlæg – hvad folk allerhelst ville have vidst, inden de blev husejere for første gang. Eller, hvad de gerne ville vide, inden de skulle købe bolig første gang. 

Det kom der følgende feedback ud af. Først fra nuværende husejere – og dermed tidligere førstegangskøbere:

1/ og 2/

De to øverste har allerede fået lidt opmærksomhed i budgetafsnittet, men jeg kan kun understrege, at tingene altid bliver lidt dyrere end forventet, og der altid kommer udgifter, som man slet ikke havde forventet. Hav gerne en økonomisk livline, så du ikke har måsen i vandskorpen. 

3/

Den næste kommentar var jeg også inde på tidligere ifm. vores advokats “anbefaling” af at droppe ejerskifteforsikringen. Snak med din advokat og byggerådgiver, om det i dit tilfælde kan betale sig med en ejerskifteforsikring. Jeg har hørt både meget positive og meget negative historier, og jeg vil mene, at det er en meget individuel vurdering. 

4/

Vi begik samme fejl. Vi rev alt for lidt ned til at starte med – selvom vi ellers rev ret meget ned. Men hvis du fra start kan være skarp på at få revet det ned og smidt ud, som skal erstattes, så sparer du sindssygt meget tid. Vi har passet så meget på det originale trægulv i stuen, hvilket er nytteløst nu, hvor vi har besluttet os for at få nyt gulv. Den beslutning havde sparet os mange hovedpiner, hvis vi havde truffet den tidligere.

Men at være førstegangskøber handler også om at acceptere, at man laver fejl. Lær af dem og kom videre i teksten.

5/

Den næste kommentar, der vedrører hastigheden på ens byggeprojekt, kan vi kun nikke genkendende til. Et husrenoveringsprojekt – især, når man gør det selv – er en Ironman og ikke en spurt. Et år i et byggeprojekt er ingenting. 

6/

Budget til renovering er svær, men et godt bud kan være at have nogle byggekyndige med ude og se på dit hus, inden du køber det, så kan de hjælpe med at give nogle overslag. Husk at lægge lidt ekstra til. 😉 

7/

En budgetkonto er et must. Mange af de faste udgifter er ikke til månedlig betaling, men snarere kvartalsvis, halvårlig eller årlig betaling. Sørg for at have sat penge til side til dine udgifter. Og hvis det giver lidt mere ro i maven, så kan du måske få bevilget en kassekredit i banken – stræb dog efter ikke at få brug for den. 

8/

Den sidste kommentar er også en meget væsentlig pointe. Din advokat eller rådgiver skal godkende handlen, inden den kan fuldbyrdes.

Jeg har ikke så meget erfaring med, hvilke konkrete ting der kan afholde en handel, men jeg har hørt om fx spørgsmål om nedgravede olietanke. I vores eget tilfælde var der en uoverensstemmelse ift. de opgjorte kvadratmeter, men det var så marginalt, at vores advokat ikke ville gøre et større nummer ud af det, eftersom ejendomsmægleren gjorde sit yderste for at komme med mærkelige forklaringer. Og ville også købe det alligevel.

Og spørgsmål fra måske kommende boligejere:

1/

Rådgiv dig med folk, som du stoler på. Og rådgiv dig med personer, hvor du kan gennemskue deres (økonomiske) interesse i dig og din kommende bolig. I mit tilfælde var jeg særligt glad for advokat samt familie. Men jeg nåede aldrig til et punkt, hvor jeg tænkte, at jeg havde styr på det hele, inden huset var vores (og det har jeg for den sags skyld stadig ikke). Og ellers kan det også være en strategi at få råd fra så mange som muligt, så du kan sammenholde forskellige vurderinger og danne din egen mening. I sidste ende holder du selv ansvaret, også selvom du er førstegangskøber.

2/

Udover mine sparsomme tips til forhandling under “Øv dig i at købe hus”, så har jeg ikke så mange gode råd her. Jeg har endnu ikke prøvet at have direkte kontakt til nogle sælgere, kun deres mæglere, men jeg kan sige så meget, at hvis du kommer til første fremvisning og byder udbudsprisen, så bliver ejendomsmægleren et stort smil. Og det viste sig faktisk at blive en fordel i vores købssituation, fordi vi fik lidt goodwill, der hjalp os. 

3/

“ALT”. I know… 😀 Jeg vil løbende udvide indholdet i dette indlæg, men mange underemner vil jeg også prøve at dele ud til selvstændige indlæg, så det kan få lidt andre vinkler end kun “førstegangskøber”. Jeg går fx og brygger på et indlæg med arbejdstitlen: “Bliver vi nogensinde rige af Fuglsang 15?”

Hjælp dig selv eller andre, der skal til at være førstegangskøber

Har det her indlæg været brugbart for dig, så kan det måske også være brugbart for andre førstegangskøbere. Del det med folk i dit netværk, som kunne have gavn af det. Den bedste måde at gøre indholdet tilgængeligt for så mange som muligt er at få det til at rangere højt på Google. Du kan bidrage til at give indlægget bedre rangeringer ved at dele det, linke til det og komme med din kommentar herunder.

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer, så brug ENDELIG kommentarfeltet herunder. Og hvis du synes indlægget var brugbart, så gør det os så glad, hvis du vil følge vores udvikling på enten Facebook eller Instagram.

P.S.: Det er spændende at være førstegangskøber. Det er skønt at være husejer. Og det er vidunderligt at have sin egen hund. Herman (vores hund) får aldrig lov til at blive førstegangskøber!